E-Mærket - 100% Dansk webshop - 20 års erfaring - Fysisk showroom & butik - Prisgaranti - 100 dages returret - God Service - Fremragende Trust score - Hurtig & billig fragt - Fragtfrit på ordre over kr. 799,-

Multifrekvens metaldetektor

Nyeste innovative frekvens teknologi

Vi har et stort udvalg af multifrekvens (MF) & Simultan Multifrekvens (SMF) metaldetektorer fra top producenter. Metaldetektorer der kan benytte flere søgefrekvenser enten ved at skifte frekvens (Multifrekvens) eller søge flere frekvenser på samme tid (Simultan Multifrekvens) har udviklet sig meget de sidste år. Herunder finder du vores udvalg MF & SMF 

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

 

Simultan Multifrekvens metaldetektorer - Fordele og ulemper

Metaldetektorer anvendes bredt indenfor mange områder, fra hobby detektering efter fortidens levn, til sikkerhed og industrielle anvendelser.

Traditionelle hobby metaldetektorer opererer typisk med en enkelt frekvens, men over de seneste år er Multi frekvens, hvor der kan skiftes manuelt mellem frekvenser og Simultan Multifrekvens detektorer, der kan benytte flere frekvenser samtidigt vundet stigende popularitet.

Fordele ved Simultan multifrekvens:        

1. Forbedret detektionsevne

Dybde og sensitivitet: Multifrekvens metaldetektorer kan penetrere dybere og kan bedre identificere mindre objekter sammenlignet med enkelt frekvens detektorer, hvilket skyldes at forskellige frekvenser er bedre til at detektere forskellige typer og størrelser af metalgenstande.

Større nøjagtighed: Ved at anvende flere frekvenser samtidigt, kan detektoren bedre skelne mellem forskellige typer af metaller, hvilket øger nøjagtigheden når objekter skal identificeres   

2. Forbedret ydeevne i varierende jordforhold

Mineraliseret jord: Enkelt frekvens metaldetektorer kan have problemer i stærkt mineraliseret jord, og skabe forstyrrende signaler og reduceret dybdegang. Simultan multifrekvens justerer og optimere detektion på tværs af forskellige frekvenser for at kompenser for eventuelt stærk jordmineralisering

Våde og saltholdig miljøer: Simultan multifrekvens teknologi er også effektiv i udfordrende miljøer som våd sandstrand eller saltvand, hvor enkelt frekvens detektorer ofte er langt mere forstyrret.         

3. Alsidighed

Fleksibilitet: En metaldetektor med simultan multifrekvens kan benyttes i en bred vifte af miljøer og til forskellige typer søgninger uden at man skal skifte detektor eller foretage justeringer.

 

Ulemper ved Simultan multifrekvens:

1. Udgifter

Større pris: Multifrekvens metaldetektorer er generelt dyrere end enkelt frekvens detektorer

2. Kompleksitet

Læringskurve: Selvom man er blevet bedre til at producerer brugervenlige metaldetektorer , kan kompleksiteten af ny teknologi kræve en længere indlæringskurve for fuldt ud at kunne forstå og udnytte alle funktioner optimalt

Software opdateringer: Disse detektorer kan kræve regelmæssig softwareopdateringer for at forbedre ydeevne, og nye ændringer kan være tidskrævende og teknisk for nogle brugere.

3. Forstyrrende signaler fra Elektromagnetisk interferens (EMI)

EMI: I et relativt geografisk område har Danmark en høj densitet af EMI skabende objekter, som eksempelvis højspændings ledninger, el hegn, telemaster, vindmøller, og nær bymiljø elektriske apparater herunder robotplæneklippere og meget mere. Kører man simultan multifrekvens kan man komme udfor flere forstyrrende signaler i visse områder, derfor er det vigtigt at en SMF detektor også har mulighed for at kunne kører i single frekvens.

Konklusion

Simultan multifrekvens teknologi i metaldetektorer tilbyder fordele med hensyn til tilpasningsevne og ydeevne, der har specielt fordel i varierende miljøer og for brugere der ønsker at optimere detekterings effektivitet på forskellige typer af objekter og jordforhold.

Betyder det at Singlefrekvens metaldetektorer er passé? Nej, ellers havde man heller ikke integreret mulighed for at vælge single frekvens på mange SMF detektorer. Og selvom Simultan multifrekvens byder på en række fordele er der andre lige så vigtige faktorer der også spiller ind på hvor skarp en metaldetektor er, og på markedet har flere single frekvens detektorer vist sig på ydeevne stadig at kunne følge med mange SMF detektorer på dybde.

Singlefrekvens detektoren vil også stadig være et billigere alternativ, og derfor også ofte ideel til begynderen, og dem som vil have en enkel og brugervenlig tilgang til en metaldetektor, og som kun vil detekte med mindre hyppighed end de mere dedikerede detektorister.

 

Sikker handel E-mærket
Sikker betaling
Fremragende E-mærkets kundescore E-mærket
Følg os på sociale medier